onsdag den 22. marts 2017

Amy Macdonald - Store Vega 2017

Fredag 10. marts kom dagen, vi herhjemme har gået og ventet på de sidste 8 år. Her havde vi nemlig endelig muligheden for at tage sammen til en koncert med den skotske musiker, Amy Macdonald.

Det er noget, vi har ønsket os, lige siden vi blev kærester, da hendes musik havde en stor betydning i starten af vores forhold, og vi har begge hørt hendes musik rigtig meget i de efterfølgende år. Derfor blev vi også utroligt glade, da vi i slutningen af november sidste år så, at Danmark var sat på som et af hendes stop på den nye turné i 2017. Stedet for koncerten skulle være Store Vega, et sted, vi kender godt fra tidligere koncerter, og et af Københavns bedste koncertsteder, da lyden her er suveræn.

I indlægget her kan du læse min anmeldelse og oplevelse af Amy Macdonalds koncert i Store Vega, samt se billeder derfra. Jeg kan varmt anbefale, at du trykker på billederne for at få dem op i en større størrelse. Skift mellem billederne med piletasterne.




Da koncerten som sagt var noget særligt for os, ville vi meget gerne så tæt på scenen som muligt, så vi stod klar i køen, da dørene blev åbnet kl 19, og Christian havde god fart på op ad trapperne til Store Vegas sal, hvor han fandt en plads til os lige foran mikrofonen. Mens jeg afleverede vores jakker, faldt Christian i snak med et tysk par oppe i salen. Der var faktisk en del udenlandske koncertgæster, kunne vi fornemme. Folk, der var rejst langt for at høre Amy Macdonald den aften. Jeg tror, at hun har et lidt større publikum uden for Danmark, hvilket måske også hænger sammen med, at hun ikke har besøgt Danmark så meget gennem årene, sammenlignet med f.eks. Tyskland, men de fans, hun har fået skrabet sammen gennem årene, hænger tydeligvis ved. Vi er helt klart en del af den gruppe.

Det er i år 9 år siden, Amy Macdonald sidst gav koncert i København. I mellemtiden har hun gæstet et par festivals i det jyske, hvor vi desværre ikke har haft mulighed for at deltage, men en egenlig koncert har hun ikke givet siden 2008. Som Christian kunne fortælle det tyske par, stod han få meter til højre for sin nuværende plads dengang, også helt oppe foran, da han netop var til den koncert, hvilket gjorde et stor indtryk på ham. For i 2008 var det nemlig også Vega, der var så heldige at have Amy Macdonald på scenen :)

Efter en fantastisk opvarmning fra den engelske singer-songwriter Newton Faulkner - hvilket jeg vil komme tilbage til i slutningen af indlægget - trådte Amy Macdonald på scenen omkring kl 21 med masser af energi til et af numrene på sit nye album. Jeg har haft meget travlt med at høre det, siden det udkom i februar, og det har været med stor glæde, da albummet for mig helt klart ligger blandt hendes bedste.




Gennem koncerten kom Amy godt omkring i de fire albums, hun til dato har udgivet. Det nye album, der hedder "Under Stars" var stadig meget nyt for mange til koncerten, men sangene blev taget godt imod, og der blev brølet godt med på nogle af de største hits fra Amy Macdonalds første album, som man kunne fornemme, at der også var andre end os, der havde et særligt forhold til.





Noget af det, der gør en god koncert, er sangerens/bandets kontakt til publikum. Vi har været til koncerter med skøn musik, men hvor oplevelsen bare ikke hævede sig betydeligt over at smide skiven på derhjemme, fordi der bare ikke var nogen kontakt. Det er superærgerligt, for det gør bare en kæmpe forskel.
Vi blev heldigvis ikke skuffede til koncerten med Amy Macdonald, for hun havde gennemgående en god kontakt til publikum, uden at det blev til lange taler fra scenen, men hun åbnede tilpas meget op til, at man fik et indtryk af, hvem der er bag de sange, vi har hørt så meget gennem årene.





En stor del af de ting, Amy fortalte fra scenen, var i relation til de sange, der blev spillet den aften. Den tilgang kan jeg rigtig godt lide, da det giver mere mening til sangene, så man forstår dem på et helt nyt plan. Til sangen "4th of July" fra Amys tredje album, "Life in a Beutiful Light", fortalte hun, hvordan hun som barn havde holdt ferier med sine forældre i USA, og hun havde forelsket sit i landet, hvilket var baggrunden for den kærlighedssang, som "4th of July" er.





Amy tilføjede dog til fortællingen om sin kærlighed til USA, at ting har ændret sig i USA nu (med USA's nye regering med Donald Trump i spidsen), så de (eller i hvert fald Trump) - med hendes egne ord - "don't deserve our love song".
Den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, fik til gengæld masser af varme ord med på vejen. Hende er man stolt af i Skotland. Udtalelsen er ikke overraskende, da Amy Macdonald er tilhænger af skotsk uafhængighed (af Storbritannien).

I det hele taget skinner den skotske nationalstolthed igennem i både sange og det, Amy deler med publikum. Som dansker kan det måske være svært at sætte sig ind i den store fædrelandskærlighed, som også ses hos amerikanerne, men jeg tror, det skal ses i konteksten af, hvor meget netop den type lande har måttet kæmpe for at få deres uafhængighed. Skotland er der ikke endnu, men de har en tydelig selvbevidsthed om sig selv som en slags selvstændig nation inden for UK. Herhjemme har vi ikke selv været under samme pres udefra.





Følger man Amy Macdonald på Twitter, ved man også, at noget andet, hun er meget stolt af, er skotsk fodbold. Hun er stor fodboldfan, hvilket man mærker i flere af hendes sange. På scenen fortalte hun, hvordan hun skrev sangen "Pride" fra "Life in a Beautiful Light"-albummet, efter hun havde stået til en fodboldkamp på det skotske nationalstadium og sunget den skotske nationalsang. Den stolthed, hun følte over at have fået lov til det, og hele oplevelsen undervejs er temaet for teksten i sangen.





Blandt sangene fra Amys efterhånden halvstore bagkatalog, blev der til koncerten også spillet "Youth of Today" fra hendes første album, "This is the Life". Sangen indeholder en form for ungdomsoprør mod en ældre generation, der synes at have en bestemt negativ tilgang til ungdommen. Fra scenen kunne Amy fortælle, at hun skrev sangen, da hun var bare 15 år gammel, og også det ligesom var en slags oprør, som måske lyder mere voldsomt, end det var ment. Men sådan er det at være 15 år gammel, husker jeg. Alting føles meget intenst i den alder, og den sang afspejler det rigtig fint.





Når man lytter til Amys musik, er det tydeligt, at hun lægger meget af sig selv i den. Hun fortæller om ting, som betyder noget i hendes liv og ting, der har gjort indtryk, og det nye album er ingen undtagelse. Man fornemmer, at der er sket en del med hende siden det forrige album, som udkom i 2012. Christian bemærkede også, at der er sket en del med hende selv, siden han for 9 år siden stod der foran scenen og så hende sidste gang. Dengang var hun kun 21 år og ret ny på de større scener, og nu, 9 år senere, er hun blevet voksen. På trods af hendes unge alder har der dog altid været store nuancer og følelser i hendes sangtekster, og al den personlighed, hun lægger i sin musik, er en af grundene til, at jeg holder så meget af den. Fordi man kan mærke personen bag og for en del sanges vedkommende også relatere og mærke musikken og følelserne inde i en selv. Det er for mig nogle af de ting, der er grundlaget for god musik.





Jeg er sikker på, at Amy Macdonald også har et lignende forhold til særlige musiknumre i sit eget liv. Da hun var bare 12 år gammel så hun Travis på scenen til en festival og blev så inspireret af et af deres numre, at hun købte en nodebog med Travis' musik og lærte sig selv at spille guitar. Man fornemmer også, at hun har en særlig forkærlighed for Bruce Springsteen, som hun har lavet covernumre af til to af sine fire albums, heraf nummeret "I'm on Fire" på sit seneste album, "Under Stars".

På vores aften med Amy blev vi også forkælet med et covernummer, der dog hverken var af Travis eller Springsteen. Det var "Listen to the Music" af The Doobie Brothers, en klassiker fra 1972, godt med gang i. Publikum blev opfordret til at synge med på omkvædet, som så simpelt lyder det samme som sangtitlen "listen to the music", og der blev skrålet godt med.





Til Amys sidste show i Store Vega i 2008 var det dog en anden, mere stille sang, hun lavede et cover af, nemlig Leonard Cohens "Hallelujah", hvilket er noget, som gjorde stort indtryk på Christian dengang. Denne aften kom hun dog også selv på scenen til et af de i alt fire ekstranumre bare med sin egen guitar og spillede en af de mere stille sange fra sit nye album. Der er bare noget særligt intimt over at stå og lytte til den inderste kerne musikken, båret af kun en stemme og en guitar.




Det var helt sikkert en kæmpe oplevelse at se Amy Macdonald i Store Vega den aften, ikke mindst for mig, der ikke har haft den oplevelse før. Der er noget helt særligt ved at opleve en koncert med musik, som man har hørt igen og igen og kan alle sangteksterne til. Og så endda så tæt på, som vi kom den aften. Det er en aften, jeg aldrig vil glemme.

Forhåbentlig går der ikke lige så mange år, før hun vender tilbage til Danmark, for hun lovede selv, at der i hvert fald ikke ville gå 9 år igen. Det har været en lang ventetid, men aftenen var helt sikkert det værd!





I løbet af dagen op til koncerten havde Amy været en tur ude og gå i København og bemærkede, hvor smukt et sted, det er, vi bor. Hun opfordrede os til også at komme og besøge hendes hjemegn, Skotland, som også er et utroligt smukt sted.

Den skotske lyd og sjæl, som fylder en del af Amys sange, har helt sikkert også været grunden til, at flere kom for at opleve koncerten den aften. Da vi skulle have vores overtøj efter koncerten sammen med tusinder af andre mennesker, stødte vi i hvert fald på en gruppe mænd i kilt (som jeg mistænker, var dem, der råbte under koncerten, at de var kommet for at opleve "Scottishness" (sagt med tyk, skotsk accent), hvortil Amy svarede, at hun håbede, at de ville få det i fuldt mål.

Derudover mødte vi også et ægtepar, der havde deres søn med til koncerten. De havde forelsket sig i Skotland, efter de havde holdt deres bryllupsrejse i landet, og jeg tænker, at det måske er den vej, de har lært Amy Macdonald at kende.

Man behøver dog ikke have noget særligt forhold til Skotland, for at blive rørt af Amy Macdonalds musik. Som jeg skrev i starten af indlægget, har hendes musik særlig betydning for Christian og mig. Den har været en del af forløbet, da jeg forelskede mig i ham, og efterfølgende er jeg blevet ved med at blive forelsket i musikken, for den har en helt særlig sjæl og energi, som jeg elsker.




Skulle I endnu ikke kende Amy Macdonads musik, får I her en lille teaser på et af de rigtig gode numre fra hendes nye album, "Under Stars", nemlig sangen "Dream On". Den indeholder masser af den energi, jeg elsker ved hendes musik.




Afslutningsvis vil jeg lige vende tilbage til opvarmningen den aften, hvilket var den engelske singer-songwriter Newton Faulkner. Ingen af os havde hørt om ham før, og opvarmning er sædvanligvis noget, der ofte bare skal overstås, men aftenens opvarmning var en helt anden oplevelse. Newton kom på scenen alene med sin guitar og sådan en optagelses-dims sat til sit anlæg, så han kunne lave sin egen kanon-agtige musik med guitaren, og så var det ellers bare ham og os. Ud over guitaren havde han også en tromme, han kunne styre med fødderne, men det var det hele. Alligevel var det en særlig oplevelse. Han startede med virkelig at imponere på guitaren, som han var fænomenal med fingerspil på.

Han var rigtig god til at få publikum med, så vi blev hans backup-kor, selvom der ikke kan have været mange, der kendte hans musik, og så skinnede hans humor og personlighed bare rigtig meget igennem i hans kontakt med os. Han havde lært at sige "dette er en sang", hvilket blev, hvordan han præsenterede alle sine sange :D Han spillede sit enmandsorkester stående på et orientalsk tæppe midt på scenen i strømpesokker (han præsenterede os også for sin fod med "dette er en fod" ), hvilket alt i alt gjorde det til en ret speciel, personlig og fantastisk oplevelse.

Newton afsluttede sin opvarmningskoncert med det vildeste enmandscover af Queens "Bohemian Rhapsody", jeg nogensinde har hørt. Det var fantastisk fedt. Jeg har faktisk lige genoplevet det, da jeg ikke kunne lade være at tage en video af oplevelsen. Wow, altså! Ville gerne dele det med jer, men af copyright-årsager kan jeg ikke tillade mig at lægge det på nettet. Kan dog fortælle, at det var ganske fantastisk. Hans egen musik er i øvrigt rigtig behagelig og melodisk musik, perfekt som opvarmning til Amy Macdonald.

Fra scenen havde Newton fortalt, at han ville stå i merchandiseområdet efter koncerten, hvis nogen ville købe nogle af hans albums og have dem signeret. Da det havde været sådan en fantastisk opvarmningskoncert, skulle vi lige forbi og kigge, og der købte vi hans seneste album, som ved et genhør, efter vi kom hjem, overraskede positivt ved at indeholde en del af de numre, han spillede den aften. Vi var henne og hilse på ham og få hans streg på coveret af cd'en, nu vi havde muligheden, og fortælle ham, at han havde været en fantastisk oplevelse den aften.


tirsdag den 7. marts 2017

Frikadeller og kødboller - inspiration til ugens madplan

Frikadeller. Er der noget mere dansk? Tjah? Selvom vi måske anser frikadeller som noget særligt dansk, kan man finde lignende retter i mange forskellige kulturer. Svenskerne har deres kjötbullar, og jeg har tidligere stiftet bekendtskab med köfte, som er en art tyrkisk frikadelle lavet af oksekød. Derudover har italienerne deres kødboller i tomatsovs, som spises til pasta, og så kan man jo ligefrem få en kødløs frikadelle, falafel. Om de kan så kan betegnes som frikadeller, når de ikke indeholder kød, er måske til diskussion. ;) 

Jeg er sikker på, at der findes mange flere typer frikadeller og kødboller, end jeg lige har nævnt her, for det virker til at være en af de retter, der gå igen i rigtig mange lande. 

Hvis vi lige vender næsen hjemad igen til vores egen frikadelle, er den jo en af grundpillerne i dansk traditionel madlavning. Til gengæld er der også tradition for fornyelse af gamle retter med nye generationer, og jeg har selv leget lidt med at udvikle lidt på de traditionelle frikadeller. Sådan står man på en måde med det ene ben begravet i tradition, mens det andet er på vej mod fornyelse, og det kan jeg egentlig godt lide. At have noget af det gamle med, når man lavet nye traditioner :)

På den måde, når man kan relatere en ny ret til noget, man kender (f.eks. når jeg skriver "en art tyrkisk frikadelle" ovenfor), så bliver det nye pludseligt heller ikke så farligt at kaste sig ud i :)

Jeg har gennem tiden postet lidt forskellige opskrifter på frikadeller og kødboller her på bloggen, og herunder vil du kunne se en lille samling af de bedste opskrifter og forslag til, hvordan de kan serveres. Tryk på overskrifterne for at se frikadelleopskrifterne. Forslag til tilbehør finder du links til under den enkelte frikadelle.


Traditionelle frikadeller

Min udgave af traditionelle frikadeller. Smagfulde og spændstige, som en god frikadelle skal være. Jeg tilsætter gerne allehånde, da det giver god smag, men det kan udelades, hvis du absolut ikke bryder dig om det. Det er også opskriften, som mine andre variationer af frikadeller bygger på. Her tilsætter jeg bare lidt andet fyld og krydderier :)

Vi spiser frikadeller til meget, men de passer rigtig godt til kartofler og persillesovs. Opskriften på persillesovsen kan du se her: Frikadeller med kartofler og persillesovs Derudover er de jo obligatoriske til julefrokoster og andre frokostborde, hvor de spises lune med rødkål på rugbrød. Og så smager de skønt i en frikadelleburger også. Smør en god bolle med lidt salatmayonnaise, tilføj sprød salat, skiver af frikadelle og slut af med agurkesalat og rødkål. Mums, det er godt! Ønsker man bollen lidt sundere, kan jeg anbefale, at man bager mine gode gulerodsboller, da de er helt fine til frikadeller :) Opskrift her: Gulerodsboller.

Sidst men ikke mindst er frikadeller jo også en del af det faste makkerpar bag en af de mest populære typer natmad, man ofte får serveret til større fester, nemlig frikadeller med kold kartoffelsalat. Min mors opskrift på kold kartoffelsalat er fantastisk, og jeg genskabte den for et par år siden, efter opskriften var gået tabt. Den er noget mindre fed end den, man køber, og smager bedst lavet med nye kartofler, så det er noget, vi oftest får i sommerperioden herhjemme. Opskriften kan du se her: Mors hjemmelavede kartoffelsalat med dild

Frikadeller med kartofler og persillesovs. Nemt og lækkert.

Gulerodsboller.

Hjemmelavet kartoffelsalat.




Græske frikadeller

Min variation over den gode, gamle delle, krydret med græskinspireret fyld. Fetaen gør frikadellerne ekstra saftige, og de får en mere krydret og spændende smag med hvidløg og persille. Smager skønt til vandmelonsalat og grøntsagsspyd! Opskriften på både spyd og salat ligger i samme opskrift som de græske frikadeller Græske frikadeller med grøntsagsspyd og vandmelonsalat.

Frikadeller af denne type med hvidløg smager også skønt til ratatouille, som er noget, vi har fået rigtig tit herhjemme. Jeg laver det gerne i ovnen, og det er virkelig nemt. Tilføj evt. lidt cherrytomater i både, hvis du synes. Opskriften på ratatouille kan ses her: Ovnbagt ratatouille.

Græske frikadeller med feta.

Grøntsagsspyd.

Vandmelonsalat.

Ovnbagt ratatouille.



Tyrkiske köfte

Köfte er en kødbolle af oksekød (nogle laver dem dog også med lammekød eller en blanding), jeg i sin tid stødte på, da jeg var ude at spise på en tyrkisk restaurant for mange år siden, og de smagte så godt, at jeg på et tidspunkt fik lyst til at prøve at lave dem selv. Det her er mit bud på köfte, som vi både har spist til traditionel dansk kartoffelsalat - opskriften på kartoffelsalaten fik du ovenfor, men ofte er de også røget i pitabrød. Det smager skønt! Opskrift på pitabrød finder du i samme indlæg som köfterne Nemme, hjemmebagte pitabrød med köfte. Brug også gerne köfte på buffetbordet, da de indeholder lidt ekstra smag og har en lidt anden konsistens end de traditionelle danske frikadeller :)

Köfte smager også rigtig godt til forskellige risretter, så dem får du også lige et par forslag på. Begge risretter er noget, jeg plejer at servere til kylling (som det ses på billederne), men ris passer rigtig godt til köfte, og de krydrede köfte vil komplementere risretterne godt. 

Den første risret, jeg vil nævne her, er couscoussalat. Det er en lun rissalat med couscous, og den er relativt mild i smagen, så det er godt at få lidt indspark fra de krydrede köfte. Når jeg laver den til kylling, tilføjer jeg honningristede cashewnødder, men dem ville jeg udelade til köfterne. De smager dog supergodt, så lav dem evt. til en aftensnack til senere ;)

Den anden risret er der mere spark i. Det er krydrede tomatris, der dog ikke er superstærke, så de fleste kan sagtens være med her. Men de har en lille smule skarphed fra den søde chilisauce, og det giver et fint modspil til de krydderierne i köfterne.

Server begge risretter med godt brød til, f.eks. koldhævede flutes, som er ultranemme at lave, da dejen bare lige skal trækkes til flutes efter koldhævningen, uden man skal gøre mere ved det. 

Især til tomatrisene passer det godt at servere fladbrød til, som også passer helt perfekt til. Jeg har to typer fladbrød liggende på bloggen. Den første er en type, som man kan bruge til at fylde med kød og grønt, lidt ligesom dem, man kan få hos pizzamanden, uden de dog er helt så tynde. Som det ses på billedet, plejer jeg at fylde dem med mørt kød og grønt, men de passer også udmærket til köfte med ris. Opskriften ligger her: Pandestegte fladbrød.

Den anden type fladbrød er med æg og derfor lidt blødere i konsistensen. De kan spises til rigtig mange forskellige retter. I indlægget, hvor opskriften ligger, har jeg brugt halvdelen af dejen til at lave indbagt mørbrad. Hvis du i stedet bruger hele dejen til fladbrødene, får du 6 stk. ud af det :) Opskriften finder du her: Skønne fladbrød.

Dyp gerne fladbrødene i risene, eller brug dem som en ske til at spise risene med.

Köfte.

Köfte i hjemmebagte pitabrød.

Couscoussalat.

Krydrede tomatris.

Koldhævede flutes.

Pandestegte fladbrød.

Skønne fladbrød (med æg og et drys salt - bagt i ovnen).




Falafel 

Jeg er vokset op på landet med min min mors mad, der primært var solid traditionel, dansk kost, suppleret med klassikere fra Karolines kogebog. Jeg husker ikke, at vi fik pizza derhjemme, før Ninja Turtles gjorde det moderne i slutningen af 80'erne, og fik vi det hjemme, var det altid hjemmelavet. Faktisk var jeg næsten voksen, før jeg smagte en pizzaria-pizza.
Derfor var falafel også virkelig eksotisk for mig, da jeg som teenager fik en kæreste i en større by, hvor falafel og anden arabisk mad var helt normalt lige at snuppe med fra gadehjørnet, når aftensmaden skulle gå lidt hurtigt. Den vandt dog hurtigt min store kærlighed, for det smager jo åndssvagt godt!

Falaflens bløde, krydrede indre omkranses af en lækker, sprød skal, en perfekt kombination, der gør, at selv en stor kødelsker som jeg nemt kan undvære køddelen af mit måltid. De smager allerbedst i pitabrød med masser af lækker salat og en god hvidløgs- eller creme fraiche-dressing, synes jeg. Derfor er der ikke så mange ekstra opskrifter som forslag til tilbehør, ud over pitabrødene, som jeg allerede har givet jeg opskriften på ovenfor. For en god ordens skyld får du den lige her igen, da pitabrød jo er den fødte makker til falaflerne. Nemme, hjemmebagte pitabrød.

Falafel.

Falafel i hjemmebagte pitabrød.



Hermed slutter vores tour de frikadelle :) Det har været en interessant tur, synes jeg - som forfatteren til indlægget - for man genopdager, hvorfor det egentligt var, man i første omgang forelskede sig i frikadellen; frikadeller (herunder både de traditionelle, kødbollerne og dem uden kød) behøver ikke altid være det samme. Selve frikadellen kan varieres i det uendelige med krydderier, fyld og kødet det er (eller ikke er - ) lavet af, men hele måltidet kan lavet om til en helt andet oplevelse, bare man skifter lidt rundt i tilbehøret. Det er da fantastisk, hvis du spørger mig :)

Jeg håber, at min lille samling her kan give lidt inspiration til madplanerne rundt omkring. Jeg ved i hvert fald, at der er flere ting, vi skal have sat på madplanen i løbet af de næste uger :)

tirsdag den 28. februar 2017

Pandekagens dag

I dag er det pandekagens dag, hvilket giver en god undskyldning for at spise pandekager til aftensmad! :D (eller dessert, hvis man hellere vil det). Jeg elsker den slags madrelaterede mærkedage i løbet af året, som I nok ved, og i dag har jeg samlet lidt opskrifter til jer som forslag til lækkerier, I kan lave i dag :) Jeg har opdelt opskrifterne i hhv. pandekager, som er mere aftensmadsrelaterede, og pandekager af den søde slags. Men på pandekagedagen må man godt spise de søde til aftensmad, må man ikke? ;)

Vi starter dog i det salte hjørne med madpandekagerne :) Tryk på overskrifterne for de enkelte pandekager for at komme ind til opskriften.


Pandekager med kødfyld

De her pandekager er rigtig lækre og har en lidt forårsrulleagtig smag. De består af en usødet pandekage med mildt krydret kødfyld, som gratineres i ovnen, så overfladen bliver let sprød, uhm!





Pandestegte fladbrød med oksecuvette

En lidt anden type pandekage, som er en slags fladbrød. De er nemme at lave, og vi plejer gerne at fylde dem med rødt kød, salat og hvidløgsdressing. Man kan sagtens f.eks. bruge en flanksteak eller tykstegsbøffer skåret i tynde strimler i stedet for cuvette. Smager superskønt!





Sommerruller

Her er vi ovre i det asiatiske hjørne. Sommerruller består af rispandekager, som fugtes og fyldes med friske grøntsager og steg, marineret kød. Kan varieres i det uendelige mht. fyldet. Brug gerne sød chilisauce eller lignende til dyppelse ved bordet :)





Wraps

Her er ingen specifik opskrift på hele retten, bare et lille tip. Wraps er lækre og kan varieres meget. Vi køber gerne de store tortillas, men fyldet er meget forskelligt. Der er dog gerne friske grøntsager i som f.eks. salat, agurk, og måske lidt revet gulerod eller tomater, men det afhænger meget af, hvad der ellers skal i. Kødet kan f.eks. være en rest kødsauce (den klassiske eller chili con carne), lidt rødt kød (ligesom med fladbrødene ovenfor kan man bruge mange forskellige udskæringer, bare de er møre), men man kan også marinere strimler af f.eks. nakkekoteletter, kylling eller andre møre udskæringer og lynstege dem til formålet.

Vi er vilde med hvidløg og cremede dressinger herhjemme, så denne fetacreme/dip har vi ofte brugt som dressing i sådanne wraps  Det er endda supernemt at lave :) Opskriften på fetacremen kan du se her: fetacreme.







Nu trænger vi vist til det søde indslag ;) Herunder kan du se fire forslag til søde pandekager og hvad du kan servere dem med :)


Lækre, fluffy amerikanske pandekager

Virkelig luftige, tykke og bløde amerikanske pandekager. Serveringsforslag: med sirup og frisk frugt.





Amerikanske pandekager

Endnu en type amerikanske pandekager, der er lidt tyndere end dem ovenfor. De er ikke lavet med stiftpiskede æggehvider og er derfor lidt hurtigere at lave. Bløde og lækre. Smager ligeledes godt med sirup, men kan også fint spises med sukker og syltetøj.





Pandekager

Den almindelige "danske" pandekage er også en klassiker, som ikke skal glemmes i dag. Min opskrift indeholder lidt øl, da det gør pandekagerne lidt sprøde og giver god smag. Øllet kan skiftes ud med mælk, hvis du ikke ønsker øl i din pandekagedej. Rigtig gode med vaniljeis og syltetøj! <3





Dessertkageplatte med hindbær

Pandekagen var også en vigtig del af den dessertkageplatte, jeg lavede til vores nytårsdessert 2015/16. Ud over pandekagen var der på tallerkenen et lille stykke lækker brownie med store stykker chokolade og valnødder samt et stykke supersmuk og lækker hindbærtærte med marcipan. Pandekagen blev pyntet med lidt striber af hindbærsyltetøj, og derudover blev kageplatten serveret med kugler af god vaniljeis og drysset med frysetørrede hindbær. En rigtig lækkerbidsken!





Nu får I ikke mere herfra i dag. Jeg håber, at mine forslag ovenfor har kunnet inspirere jer lidt :) Vi skal ikke have pandekager til aftens i dag, da min mund stadig er i helingsfasen oven på udtrækningen af en visdomstand i sidste uge, men jeg har lækre, fluffy amerikanske pandekager i fryseren, som jeg tror, Christian skal forkæles med senere i aften :) Det er jo trods alt kun pandekagens dag en gang om året ;) De er i øvrigt yderst fryseegnede og holder sig længe i fryseren, så lav endelig bare en stor bunke, når du er i gang :)

torsdag den 23. februar 2017

Hjemmebagt franskbrød

Nybagt brød er noget af det bedste! Ikke mindst et lækkert, blødt hjemmebagt franskbrød, som smager ekstra godt, mens det stadig er lunt og skorpen er sprød <3 Sådan et får I opskriften på i dag :) Det her er min faste franskbrødsopskrift, som giver et smagfuldt franskbrød med en blød og tæt krumme samt en sprød skorpe (så længe det er lunt). Skorpens sprødhed skyldes bagning i en smurt metalform. Det gør simpelthen underværker for sådan et brød :)

Jeg er særligt glad for opskriften, fordi det rent faktisk er et brød, der smager af noget. Noget af det værste, jeg ved, når det kommer til mad, er brød, hvor der ikke er nok salt i. Det er der i dette brød. Jeg vil dog alligevel anbefale, at man ikke tager top på teskemålet, når der puttes salt i dejen, så det ikke bliver for overvældende. Brødet er perfekt til pålæg, gerne en god ostemad. Uhm!





Franskbrød (1 stk.)

15 g gær
25 g margarine (eller smør)
3 dl mælk
2 tsk sukker
2 tsk groft salt eller havsalt (strøget mål)
485 g hvedemel

Smuldr gæren i en skål. Smelt margarinen og hæld mælk, salt og sukker i. Lun det under omrøring, til det er lillefingervarmt. Bliver det for varmt, så lad det stå og køle, til det har den rette temperatur.

Hæld mælkeblandingen over gæren og rør, til gæren er opløst. Tilsæt melet og ælt dejen grundigt. Lad køkkenmaskinen gøre det for dig i 8-10 minutter, eller ælt i hånden, til dejen er glat og tyggegummigagtig i konsistensen. Den må gerne klistre lidt, men skal slippe skålens sider, når der æltes.

Stil dejen til hævning tildækket i 50-55 minutter, til den er hævet til ca. dobbelt størrelse.

Slå luften ud af dejen og form den til et franskbrød. Smør en brødform af metal (ca. 30 cm lang) godt med margarine (eller smør) og læg brødet i formen. Dæk formen til med et viskestykke og lad brødet hæve igen, ca. 45 minutter, til brødet er hævet til ca. dobbelt størrelse.

Bag brødet nederst i ovnen ca. 30 minutter ved 200 grader. Det er færdigt, når det lyder hult, når man banker det under bunden. 30 minutter passer altid her i huset, selvom vi har haft skiftet ovn :) Lad brødet køle lidt af på en rist, før du tager hul på det :)





Efter jeg har fået problemer med armene, er der blevet lidt længere mellem indlæggene her på bloggen. Det betyder også, at der når at ske en masse herhjemme, fra jeg poster et indlæg, til det næste kommer. I mit sidste indlæg fortalte jeg jer om, at jeg havde været til neurolog i forbindelse med mine nervesmerter og var blevet henvist til en nerveledningsundersøgelse. Min neurolog var meget hårdhændet ved mine arme, da hun undersøgte dem, og det er faktisk først inden for den seneste uge, at smerteniveauet er faldet til det, det lå på, før hun havde fat i mig. Så det har været noget hårdt.

Derfor var jeg også ekstra bekymret for den nerveledningsundersøgelse, da den ville komme til at gøre ekstra ondt på mig pga. mine nervesmerter, så det var med en del bekymring, at vi tog turen til Dianalund for 14 dage siden. Jeg skulle have været til i Roskilde, men de havde ikke plads, så jeg blev viderehenvist til Filadelphia i Dianalund. Og det endte jeg med at være ret glad for. Filadelphia er et epilepsihospital, men udfører også den type undersøgelse, som jeg skulle have lavet. Vi blev modtaget af en imødekommende og sød lægesekretær, og selve undersøgelsen blev udført af en yngre tekniker under uddannelse, som var utrolig rolig, forsigtig og rar fyr. Det gjorde faktisk en meget stor forskel, fordi vi kunne snakke lidt under undersøgelsen og han også var forstående over for min dumme smertetilstand.

Undersøgelsen var lidt smertefuld, især mine værst ramte steder, men jeg gik lettet derfra. Det var ikke helt så slemt, som jeg havde frygtet, og det havde været en god oplevelse, trods alt, fordi vi var blevet mødt af empatiske og rare mennesker. Jeg har været plaget af lidt mere voldsomme smerter efterfølgende, men det er heldigvis blevet bedre siden. Svaret på undersøgelsen skal jeg have hos min neurolog om halvanden uges tid. Jeg tror dog ikke, at den viser noget særligt, da jeg jo, som jeg skrev sidst, primært er ramt oven på armene (når jeg ikke lige er blevet mishandlet af min neurolog - undersøgelsen blev lavet på undersiden).




Som jeg tidligere har skrevet, skal jeg i gang med at afprøve medicin mod epilepsi mod smerterne, men så langt er jeg ikke kommet endnu. Midt i det hele opdager jeg, at min læge stopper. Han var ellers den, der skulle være tovholder i hele mit forløb, fordi jeg bare bliver kastet rundt i manegen, uden at nogen vil tage ansvar for mit behandlingsforløb, så nu skal jeg til at starte forfra :( Det er jeg ret frustreret over. Jeg har dog været hos mit nye lægehus, der består af en fast læge og derudover nogle mere eller mindre faste læger tilknyttet. Jeg var hos en af de sidstnævnte i sidste uge for at få fjernet et mistænkeligt modersmærke, og han var virkelig flink og nem at snakke med, så jeg håber, at det er held i uheld med det her lægeskifte. For min gamle læge har været lidt tung at danse med. Vi må se, hvad der sker.
Mht. medicinen, jeg skal afprøve, skubber jeg det lidt foran mig, fordi jeg gerne vil finde et tidspunkt, hvor jeg er klar til de bivirkninger, det giver. Bl.a. skidt tilpas-hed og også risiko for vægtøgning, så pt. passer det dårligt, da jeg i går fik hevet en ondskabsfuld visdomstand ud og derfor er lidt plaget af smerter, ikke kan spise, som jeg plejer og skal holde pause med motionen. Heldigvis er der lidt bedre styr på mine smerter i armene, efter de er kommet sig oven på mishandlingen i januar, så jeg har ikke supertravlt :)

Det går i øvrigt meget godt med at bruge min nye telefon. Den er så smart, at jeg kan diktere til den, så skriver den (cirka!), hvad jeg siger. Det er nu ikke altid, vi er enige om, hvad der skal stå, så helt perfekt fungerer det ikke, men det er en stor hjælp og tillader mig at nørde lidt rundt i mine madgrupper på Facebook og skrive lidt sms'er og korte mails engang imellem. Så den er jeg meget glad for.





For 14 dage siden fik vi et stort chok. Da vi kom hjem fra min nerveledningsundersøgelse, kom vi hjem til en syg Phoebe, der havde kastet op over hele huset. Vi overvejede som altid hårboller, da hun jo har en stor pels, men hendes appetit var helt væk, og kattemalt (som jeg måtte give hende med lidt tvang) kom op igen meget hurtigt. Om aftenen havde vi hende hos vagtdyrlægen, der ikke kunne sige så meget ud over, at hun ikke virkede øm i maven, og hun fandt heller ikke andet, der virkede bekymrende, så vi blev sendt hjem med skånekost, efter Phoebe havde fået et skud smertestillende. Og med besked på, at Phoebe først måtte spise næste morgen for at give maven ro.

Phoebe var stadig dårlig i løbet af aftenen og natten, og det var med bekymret mine, at vi gik i seng. Sidst på natten stod jeg op og prøvede at mose lidt vådkost til hende, som i første gang ikke fristede meget. Men hun fik spist ca. en teskefuld alt i alt, hvilket da var en fremgang. Hun pressede også næsen mod min arm, som hun plejer, så jeg gik i seng igen, lidt lettere om hjertet. Da hendes appetit ikke rigtigt tog fat, besluttede vi at få hende til dyrlægen, hvilket blev et nyt sted, da vores dyrlæges blodprøvemaskine er kaput. Christians forældre og jeg kørte hende afsted midt på formiddagen og blev hos hende de fire timer, det tog at undersøge hende. Konklusionen var ikke klar. Der var ikke tegn på noget. Fine blodprøver, ingen ømhed og intet på røntgenbillede (uden kontrast). Bedste bud var irriterede tarme, så hun fik mere smertestillende, antibiotika og noget kvalmestillende, og vi blev sendt hjem med mere skånekost. Derudover fik vi kontrast med hjem, som vi skulle give hende senere på dagen, så man kunne tage et billede i weekenden, hvis det blev nødvendigt (vi var afsted en fredag).

Det er heldigvis gået fremad med damen, så det har ikke været nødvendigt at skulle afsted igen. Men vi aner ikke, hvad der har været med hende. Hun fik smertestillende, kvalmestillende og antibiotika nogle dage, samt skånekosten, og hun er heldigvis kommet sig. Derudover har jeg givet hende godt med kattemalt, hvis der alligevel skulle have siddet en hårbolle og drillet et sted i systemet. Det var en kæmpe forskrækkelse, for vi anede ikke, hvad der var med hende. Om hun havde slugt et eller andet eller spist noget, hun ikke kunne tåle. Det virker heldigvis ikke til at være tilfældet, for alt er tilbage til normalen igen. Men det var en hård omgang. Lige nu putter hun i sin bløde seng her ved siden af mig i ly for regnen udenfor (det er endnu ikke blevet til sne her på Vestsjælland) og virker glad og tilpas. Pyha!




Siden jeg skrev sidst, er Ozzy stoppet helt med prokolin (den der mælkesyrebakterie-lerpasta, der skulle holde styr på maven, efter hans sædvanlige foder ændrede opskrift), og jeg kan med glæde meddele, at over et halvt års kamp er slut og han nu tåler sin mad! Det er simpelthen så dejligt! Og så er den ændrede type tørkost nemmere for han at spise (foderet er blevet mere fladt i designet), så det er virkelig fint, at det lod sig gøre, at han nu tåler det :) Han har det godt og tonser rundt og jager skygger dagen lang :D Han er lidt skør på den måde, men vi tænker, at det er, fordi han kun har et øje, så han ikke kan se, at det ikke er noget tredimensionelt, han jager :) I hvert fald har han det sjovt, og det er jo det vigtigste :) Han ligger lidt sådan her på gulvet, når han jager, vildt flyvende efter noget næsten lige så usynligt som vandet på billedet her :D




Det bliver alt herfra i dag :) Jeg håber, at I, der har været heldige at have vinterferie, har haft nogle dejlige fridage. Vi ser selv frem til lidt ferie inden for de næste måneder, da Christian har en rest ferie, der skal brændes af. Satser på, at min mund er groet sammen til den tid, så vi kan komme ud at spise, for lidt ekstra skal der jo være plads til i ferien. Jeg glæder mig i hvert fald. :)