onsdag den 22. marts 2017

Amy Macdonald - Store Vega 2017

Fredag 10. marts kom dagen, vi herhjemme har gået og ventet på de sidste 8 år. Her havde vi nemlig endelig muligheden for at tage sammen til en koncert med den skotske musiker, Amy Macdonald.

Det er noget, vi har ønsket os, lige siden vi blev kærester, da hendes musik havde en stor betydning i starten af vores forhold, og vi har begge hørt hendes musik rigtig meget i de efterfølgende år. Derfor blev vi også utroligt glade, da vi i slutningen af november sidste år så, at Danmark var sat på som et af hendes stop på den nye turné i 2017. Stedet for koncerten skulle være Store Vega, et sted, vi kender godt fra tidligere koncerter, og et af Københavns bedste koncertsteder, da lyden her er suveræn.

I indlægget her kan du læse min anmeldelse og oplevelse af Amy Macdonalds koncert i Store Vega, samt se billeder derfra. Jeg kan varmt anbefale, at du trykker på billederne for at få dem op i en større størrelse. Skift mellem billederne med piletasterne.




Da koncerten som sagt var noget særligt for os, ville vi meget gerne så tæt på scenen som muligt, så vi stod klar i køen, da dørene blev åbnet kl 19, og Christian havde god fart på op ad trapperne til Store Vegas sal, hvor han fandt en plads til os lige foran mikrofonen. Mens jeg afleverede vores jakker, faldt Christian i snak med et tysk par oppe i salen. Der var faktisk en del udenlandske koncertgæster, kunne vi fornemme. Folk, der var rejst langt for at høre Amy Macdonald den aften. Jeg tror, at hun har et lidt større publikum uden for Danmark, hvilket måske også hænger sammen med, at hun ikke har besøgt Danmark så meget gennem årene, sammenlignet med f.eks. Tyskland, men de fans, hun har fået skrabet sammen gennem årene, hænger tydeligvis ved. Vi er helt klart en del af den gruppe.

Det er i år 9 år siden, Amy Macdonald sidst gav koncert i København. I mellemtiden har hun gæstet et par festivals i det jyske, hvor vi desværre ikke har haft mulighed for at deltage, men en egenlig koncert har hun ikke givet siden 2008. Som Christian kunne fortælle det tyske par, stod han få meter til højre for sin nuværende plads dengang, også helt oppe foran, da han netop var til den koncert, hvilket gjorde et stor indtryk på ham. For i 2008 var det nemlig også Vega, der var så heldige at have Amy Macdonald på scenen :)

Efter en fantastisk opvarmning fra den engelske singer-songwriter Newton Faulkner - hvilket jeg vil komme tilbage til i slutningen af indlægget - trådte Amy Macdonald på scenen omkring kl 21 med masser af energi til et af numrene på sit nye album. Jeg har haft meget travlt med at høre det, siden det udkom i februar, og det har været med stor glæde, da albummet for mig helt klart ligger blandt hendes bedste.




Gennem koncerten kom Amy godt omkring i de fire albums, hun til dato har udgivet. Det nye album, der hedder "Under Stars" var stadig meget nyt for mange til koncerten, men sangene blev taget godt imod, og der blev brølet godt med på nogle af de største hits fra Amy Macdonalds første album, som man kunne fornemme, at der også var andre end os, der havde et særligt forhold til.





Noget af det, der gør en god koncert, er sangerens/bandets kontakt til publikum. Vi har været til koncerter med skøn musik, men hvor oplevelsen bare ikke hævede sig betydeligt over at smide skiven på derhjemme, fordi der bare ikke var nogen kontakt. Det er superærgerligt, for det gør bare en kæmpe forskel.
Vi blev heldigvis ikke skuffede til koncerten med Amy Macdonald, for hun havde gennemgående en god kontakt til publikum, uden at det blev til lange taler fra scenen, men hun åbnede tilpas meget op til, at man fik et indtryk af, hvem der er bag de sange, vi har hørt så meget gennem årene.





En stor del af de ting, Amy fortalte fra scenen, var i relation til de sange, der blev spillet den aften. Den tilgang kan jeg rigtig godt lide, da det giver mere mening til sangene, så man forstår dem på et helt nyt plan. Til sangen "4th of July" fra Amys tredje album, "Life in a Beutiful Light", fortalte hun, hvordan hun som barn havde holdt ferier med sine forældre i USA, og hun havde forelsket sit i landet, hvilket var baggrunden for den kærlighedssang, som "4th of July" er.





Amy tilføjede dog til fortællingen om sin kærlighed til USA, at ting har ændret sig i USA nu (med USA's nye regering med Donald Trump i spidsen), så de (eller i hvert fald Trump) - med hendes egne ord - "don't deserve our love song".
Den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, fik til gengæld masser af varme ord med på vejen. Hende er man stolt af i Skotland. Udtalelsen er ikke overraskende, da Amy Macdonald er tilhænger af skotsk uafhængighed (af Storbritannien).

I det hele taget skinner den skotske nationalstolthed igennem i både sange og det, Amy deler med publikum. Som dansker kan det måske være svært at sætte sig ind i den store fædrelandskærlighed, som også ses hos amerikanerne, men jeg tror, det skal ses i konteksten af, hvor meget netop den type lande har måttet kæmpe for at få deres uafhængighed. Skotland er der ikke endnu, men de har en tydelig selvbevidsthed om sig selv som en slags selvstændig nation inden for UK. Herhjemme har vi ikke selv været under samme pres udefra.





Følger man Amy Macdonald på Twitter, ved man også, at noget andet, hun er meget stolt af, er skotsk fodbold. Hun er stor fodboldfan, hvilket man mærker i flere af hendes sange. På scenen fortalte hun, hvordan hun skrev sangen "Pride" fra "Life in a Beautiful Light"-albummet, efter hun havde stået til en fodboldkamp på det skotske nationalstadium og sunget den skotske nationalsang. Den stolthed, hun følte over at have fået lov til det, og hele oplevelsen undervejs er temaet for teksten i sangen.





Blandt sangene fra Amys efterhånden halvstore bagkatalog, blev der til koncerten også spillet "Youth of Today" fra hendes første album, "This is the Life". Sangen indeholder en form for ungdomsoprør mod en ældre generation, der synes at have en bestemt negativ tilgang til ungdommen. Fra scenen kunne Amy fortælle, at hun skrev sangen, da hun var bare 15 år gammel, og også det ligesom var en slags oprør, som måske lyder mere voldsomt, end det var ment. Men sådan er det at være 15 år gammel, husker jeg. Alting føles meget intenst i den alder, og den sang afspejler det rigtig fint.





Når man lytter til Amys musik, er det tydeligt, at hun lægger meget af sig selv i den. Hun fortæller om ting, som betyder noget i hendes liv og ting, der har gjort indtryk, og det nye album er ingen undtagelse. Man fornemmer, at der er sket en del med hende siden det forrige album, som udkom i 2012. Christian bemærkede også, at der er sket en del med hende selv, siden han for 9 år siden stod der foran scenen og så hende sidste gang. Dengang var hun kun 21 år og ret ny på de større scener, og nu, 9 år senere, er hun blevet voksen. På trods af hendes unge alder har der dog altid været store nuancer og følelser i hendes sangtekster, og al den personlighed, hun lægger i sin musik, er en af grundene til, at jeg holder så meget af den. Fordi man kan mærke personen bag og for en del sanges vedkommende også relatere og mærke musikken og følelserne inde i en selv. Det er for mig nogle af de ting, der er grundlaget for god musik.





Jeg er sikker på, at Amy Macdonald også har et lignende forhold til særlige musiknumre i sit eget liv. Da hun var bare 12 år gammel så hun Travis på scenen til en festival og blev så inspireret af et af deres numre, at hun købte en nodebog med Travis' musik og lærte sig selv at spille guitar. Man fornemmer også, at hun har en særlig forkærlighed for Bruce Springsteen, som hun har lavet covernumre af til to af sine fire albums, heraf nummeret "I'm on Fire" på sit seneste album, "Under Stars".

På vores aften med Amy blev vi også forkælet med et covernummer, der dog hverken var af Travis eller Springsteen. Det var "Listen to the Music" af The Doobie Brothers, en klassiker fra 1972, godt med gang i. Publikum blev opfordret til at synge med på omkvædet, som så simpelt lyder det samme som sangtitlen "listen to the music", og der blev skrålet godt med.





Til Amys sidste show i Store Vega i 2008 var det dog en anden, mere stille sang, hun lavede et cover af, nemlig Leonard Cohens "Hallelujah", hvilket er noget, som gjorde stort indtryk på Christian dengang. Denne aften kom hun dog også selv på scenen til et af de i alt fire ekstranumre bare med sin egen guitar og spillede en af de mere stille sange fra sit nye album. Der er bare noget særligt intimt over at stå og lytte til den inderste kerne musikken, båret af kun en stemme og en guitar.




Det var helt sikkert en kæmpe oplevelse at se Amy Macdonald i Store Vega den aften, ikke mindst for mig, der ikke har haft den oplevelse før. Der er noget helt særligt ved at opleve en koncert med musik, som man har hørt igen og igen og kan alle sangteksterne til. Og så endda så tæt på, som vi kom den aften. Det er en aften, jeg aldrig vil glemme.

Forhåbentlig går der ikke lige så mange år, før hun vender tilbage til Danmark, for hun lovede selv, at der i hvert fald ikke ville gå 9 år igen. Det har været en lang ventetid, men aftenen var helt sikkert det værd!





I løbet af dagen op til koncerten havde Amy været en tur ude og gå i København og bemærkede, hvor smukt et sted, det er, vi bor. Hun opfordrede os til også at komme og besøge hendes hjemegn, Skotland, som også er et utroligt smukt sted.

Den skotske lyd og sjæl, som fylder en del af Amys sange, har helt sikkert også været grunden til, at flere kom for at opleve koncerten den aften. Da vi skulle have vores overtøj efter koncerten sammen med tusinder af andre mennesker, stødte vi i hvert fald på en gruppe mænd i kilt (som jeg mistænker, var dem, der råbte under koncerten, at de var kommet for at opleve "Scottishness" (sagt med tyk, skotsk accent), hvortil Amy svarede, at hun håbede, at de ville få det i fuldt mål.

Derudover mødte vi også et ægtepar, der havde deres søn med til koncerten. De havde forelsket sig i Skotland, efter de havde holdt deres bryllupsrejse i landet, og jeg tænker, at det måske er den vej, de har lært Amy Macdonald at kende.

Man behøver dog ikke have noget særligt forhold til Skotland, for at blive rørt af Amy Macdonalds musik. Som jeg skrev i starten af indlægget, har hendes musik særlig betydning for Christian og mig. Den har været en del af forløbet, da jeg forelskede mig i ham, og efterfølgende er jeg blevet ved med at blive forelsket i musikken, for den har en helt særlig sjæl og energi, som jeg elsker.




Skulle I endnu ikke kende Amy Macdonads musik, får I her en lille teaser på et af de rigtig gode numre fra hendes nye album, "Under Stars", nemlig sangen "Dream On". Den indeholder masser af den energi, jeg elsker ved hendes musik.




Afslutningsvis vil jeg lige vende tilbage til opvarmningen den aften, hvilket var den engelske singer-songwriter Newton Faulkner. Ingen af os havde hørt om ham før, og opvarmning er sædvanligvis noget, der ofte bare skal overstås, men aftenens opvarmning var en helt anden oplevelse. Newton kom på scenen alene med sin guitar og sådan en optagelses-dims sat til sit anlæg, så han kunne lave sin egen kanon-agtige musik med guitaren, og så var det ellers bare ham og os. Ud over guitaren havde han også en tromme, han kunne styre med fødderne, men det var det hele. Alligevel var det en særlig oplevelse. Han startede med virkelig at imponere på guitaren, som han var fænomenal med fingerspil på.

Han var rigtig god til at få publikum med, så vi blev hans backup-kor, selvom der ikke kan have været mange, der kendte hans musik, og så skinnede hans humor og personlighed bare rigtig meget igennem i hans kontakt med os. Han havde lært at sige "dette er en sang", hvilket blev, hvordan han præsenterede alle sine sange :D Han spillede sit enmandsorkester stående på et orientalsk tæppe midt på scenen i strømpesokker (han præsenterede os også for sin fod med "dette er en fod" ), hvilket alt i alt gjorde det til en ret speciel, personlig og fantastisk oplevelse.

Newton afsluttede sin opvarmningskoncert med det vildeste enmandscover af Queens "Bohemian Rhapsody", jeg nogensinde har hørt. Det var fantastisk fedt. Jeg har faktisk lige genoplevet det, da jeg ikke kunne lade være at tage en video af oplevelsen. Wow, altså! Ville gerne dele det med jer, men af copyright-årsager kan jeg ikke tillade mig at lægge det på nettet. Kan dog fortælle, at det var ganske fantastisk. Hans egen musik er i øvrigt rigtig behagelig og melodisk musik, perfekt som opvarmning til Amy Macdonald.

Fra scenen havde Newton fortalt, at han ville stå i merchandiseområdet efter koncerten, hvis nogen ville købe nogle af hans albums og have dem signeret. Da det havde været sådan en fantastisk opvarmningskoncert, skulle vi lige forbi og kigge, og der købte vi hans seneste album, som ved et genhør, efter vi kom hjem, overraskede positivt ved at indeholde en del af de numre, han spillede den aften. Vi var henne og hilse på ham og få hans streg på coveret af cd'en, nu vi havde muligheden, og fortælle ham, at han havde været en fantastisk oplevelse den aften.


2 kommentarer:

  1. Fra det ene hold Amy-fans til det andet: fantastisk indlæg og fede billeder! Nu gør det NÆSTEN ikke noget, at vi ikke selv kom til den koncert ;-)
    Knus, Lisa

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for de søde ord, de gør mig rigtig glad ❤ Det var fantastisk at stå der sammen og høre hende live. I må fange hende næste gang. Nu har hun jo lovet, at der ikke går 9 år igen, før hun er tilbage 😊

      Slet